De mest blodtørstige og desperate seriemordere viplejede at kalde maniacs. Skrækheden hos mange af dem skræmmer og fører til forvirring efter årtier. Ofte skræmmer sådanne blodmænds blodige herlighed mange generationer efter deres død. Det er for denne kategori af kriminelle, at Valery Asratyan er en seksuel galning, der begik sine forbrydelser fra 1988 til 1990.
I 1982 lavede Valery Hasratyan sin førstevoldtægt (offeret var en mindre pige), men blev straks fanget og dømt til 2 år. Men et år efter hans udgivelse begår gerningsmanden en anden voldtægt og kommer over igen. Efter at have betjent andet sigt forlader kone stedet på steder, der ikke er så fjernt fra lovovertræderen, men han begynder hurtigt sammen med en anden kvinde, der har en teenagedatter på 14 år. Valery Asratyan erklærer, at hans stiefdatter er intim. Gennem trusler styrker han en ny familie - en borgerlig kone og hendes datter - for at hjælpe ham med at begå forbrydelser. I 1988-1990 kom galningen op med en ny strategi for voldtægt, han blev bekendt med pigerne på gaden og optrådte som filmdirektør. Derefter inviterede han mig til sit hjem for at udføre prøver og behandlede mig til kaffe, hvor jeg blev præblandet med stærke psykotrope stoffer. At være bange for at fange, begyndte snart galning at dræbe sine ofre.
Valery Asratyan er en galning, som det forekommertænkte alt på forhånd til mindste detalje. Han begik mordene ved forskellige metoder, med beregningerne at de ikke kunne knyttes til en enkelt serie. Arbejderne arrangerede dog en "jagt efter en agn", og meget snart foreslog morderen at optræde i film som en retshåndhævende officer. Efter at være blevet fanget igen, ønskede Asratyan ikke at gå tilbage til kolonien mindst fordi han vidste, hvordan de behandlede voldtægterne. Han tilstod at begå tre mord og mindst 10 voldtægter. Ved retssagen anmodede maniacet om den øverste foranstaltning - henrettelse blev denne anmodning indrømmet. Valery Hasratyan modtog den højeste straf, og dommen blev udført.
